Trifork develops a solution for Denmark's new business bank

Press Release, August 17, 2021

Press Release, August 17, 2021

The IT company Trifork, a pioneer within development of new digital solutions in the financial sector, is behind the digital frontend in kompasbank, a new Danish bank focusing on small and medium enterprises.

Find the full Danish version below


Pressemeddelelse
Trifork udvikler løsning til Danmarks nye erhvervsbank

København, den 17. august 2021 – IT-virksomheden Trifork, en pioner inden for udviklingen af nye digitale løsninger til den finansielle sektor, står bag den digitale frontend i kompasbank, en ny dansk bank med fokus på små og mellemstore virksomheder.

kompasbank finansierer små og mellemstore virksomheders vækst og jobskabelse i Danmark med forskellige typer af erhvervsfinansiering samt lånebehandling inden for 48 timer. kompasbank og Trifork har sammen udviklet frontend løsningerne til den første bank i Danmark som har en 100% cloud baseret platform. Trifork har stået for udviklingen af den digitale frontend og det brugervenlige design, der gør løsningen let tilgængelig for kompasbanks kunder. Selve løsningen er bygget som en sikker microservice arkitektur med NemID-login, integration til e-Boks og integration til kompasbanks core banking platform. Teknologien giver kompasbank stor fleksibilitet samtidig med en strømlinet og effektiv drift.

”Det har været vigtigt for os at vælge samarbejdspartner, der bidrager med alt fra udvikling og design til drift af selve platformen. Vi valgte Trifork på grund af deres dybe indsigt i løsninger til den finansielle sektor og deres evne til at binde digitalt design, løsninger og drift sammen i et cloud setup”

siger Carsten Smith, COO i kompasbank.

”Den finansielle sektor er midt i en betydelig digital transformation. Trifork hjælper frontløberne i denne transformation med effektive løsninger med stort fokus på brugervenlighed uden at gå på kompromis med sikkerheden. Vi vil være en sparringspartner, der inspirerer og hjælper vore kunder til de bedst mulige løsninger. Med kompasbank har vi været med på hele rejsen, og vi vil fortsat supportere dem med vores ekspertise inden for sikkerhed, cloud og fintech,”

siger Triforks Fintech CCO, Peter Rørsgaard.

For yderligere information kontakt:
Peter Rørsgaard, Trifork CMO, pro@trifork.com, +45 2042 2494
Carsten Smith, kompasbank COO, carsten@kompasbank.dk, +45 2527 2568

Om kompasbank

kompasbank er Danmarks nye erhvervsbank, som giver små og mellemstore erhvervsvirksomheder den finansiering der skal til, for at de kan fokusere på skabe vækst, arbejdspladser og værdi for os alle. Private kan lave opsparinger til en god rente og på den måde være med til at sikre vækst i samfundet. kompasbank er dedikeret til at spare værdifuld tid for alle sine kunder ved at være en helt enkel og digital bank.

Om Trifork

Trifork med kontorer i 11 lande i Europe og USA er en international next gen IT virksomhed der udvikler innovative software løsninger i samarbejde med sine kunder. Selskabet har godt 800 ansatte og arbejder indenfor seks forretningsområder: Digital Health, FinTech, Smart Buildings, Cloud Operations, Cyber Protection og Smart Enterprise. Triforks forskning og udvikling foregår i Trifork Labs, hvor Trifork løbende medinvesterer og udvikler teknologi start-up selskaber. Trifork står bag brandet GOTO, som driver et globalt tech community med over 240.000 følgere og mere end 25 millioner views.