De seje drenge i klassen leger med Kubernetes – en smeltedigel af teknologier og strategier

Digital Health, May 28, 2020

Digital Health, May 28, 2020

Men det er IKKE én hammer til alle søm, man skal vælge de rigtige værktøjer fra værktøjskassen. Og det er ikke altid de samme.

Hvis man kigger på Cloud Native landskabet som den store paraply, så er det en masse forskellige teknologier og strategier, hvor Kubernetes nok er det mest populære projekt. Det er den nye verden og det er alt det, de seje drenge i klassen laver lige nu. Det er cloud-miljøer, det er hurtige spin up, hurtige spin ned, forskellige typer af software, der kan interagere med hinanden i flydende form, hvor man i gamle dage havde en mere fast og rigid form.

Man lavede software på en maskine, og så var det den maskine, der skulle være oppe for evigt, ellers var softwaren ikke oppe og så havde man tabt. Ellers havde man to maskiner, hvis man skulle være meget sikker på at tingene gik, for så kunne man tåle at miste en maskine.

Nu kan vi med Kubernetes køre på 20 maskiner på tværs af vores miljøer, som kører forskellige udgaver af vores software og også nogle gange forskellige udgaver af softwaren på samme tid, så man kan have noget gammelt kørende, imens man tester det nye af. Helt indtil man er sikker på, at det hele er perfekt, så kan man flytte switchen uden at have nedetider.

I denne Cloud Native paraply får man en kæmpe værktøjskasse til forskellige opgaver og udfordringer, så er det op til os at tage de rigtige værktøjer op af værktøjskassen i de forskellige projekter, som vi har kørt, fordi de har forskellige krav. Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om at lære, hvilke værktøjer, der er det gode valg til de problemstillinger, man har, og hvilke værktøjer, der bare er shiny.

Kubernetes er en enabler, der tillader, at man vælger de rigtige værktøjer. Essensen ved Kubernetes er, at man nøjagtigt beskriver, hvordan dit system skal sættes sammen, hvilket gør det reproducerbart og tillader at man fjerne en maskine og sætter en ny ind. Det er pet versus cattle.

Triforks Cloud Native Team er et af de få all-round Kubernetes-spillere i Danmark

Hos Trifork har vi netop oprettet et Cloud Native Team med stor erfaring og ekspertviden. Der er ikke mange spillere på markedet i Danmark, som lever professionelt af Kubernetes. Og det er af den grund, at der ikke er meget produktion ude at køre med Kubernetes som arkitektur i Danmark – og især ikke indenfor vores felt, som er sundheds-it. Alligevel har vi hos Trifork Digital Health hele TO store nationale applikationer ude, der er baseret på Kubernetes arkitektur.

Vi har arbejdet på FUT (Fælles Udvikling af Telemedicin) og Beslutningsstøtte, der er to forskellige historier om brugen af Kubernetes på to forskellige måder. Det er to forskellige tilgange og to forskellige takes på den samme infrastruktur.

Dermed har vi en bred erfaring ved brugen af Kubernetes og dermed også forståelsen af forskellige problemstillinger. Vi ved, at det IKKE bare er én hammer til alle søm, men at vi skal sammensætte en variation af værktøjer fra kassen til de enkelte løsninger. Heldigvis har vi den helt store værktøjskasse med folde-ud-sider, så vi har rigtig meget at vælge imellem og vi ved, hvilke der skal bruges til hvad.

På Beslutningsstøtte bruger vi f.eks. Kubernetes til at nemt at binde vores komponenter sammen og samtidig sikre, at de er oppe og at de kører (liveness og readyness probes).

FUT-platformen benytter Kubernetes som en veldefineret snitflade, der tillader flere forskellige leverandører at udvikle telemedicinske applikationer til platformen. Med denne arkitektur har vi lavet en platform hvor kunden ikke er bundet til en bestemt leverandør og som samtidig kommer med alle de fælles elementer, der er behov for. Både i form af sikkerhed, skalering og logning, og som ikke binder leverandørerne til bestemte programmeringssprog eller frameworks.

Kontakt og yderligere information

Hvis I ønsker uddybende info om Cloud Native og Kubernetes, og hvordan vi har anvendt teknologien i store nationale udbud, så tag endelig kontakt til:

Frederik Mogensen, Cloud Arkitekt, 61 70 71 60, fmo@trifork.com