Trifork and the Association of Danish Pharmacies launches new pharmacy app

Press Release, April 28, 2021

Press Release, April 28, 2021

In collaboration with Trifork, the Association of Danish Pharmacies has developed the app “apoteket” (The Pharmacy), which contributes to the further digitalization of the Danish healthcare sector for the benefit of both citizens and professional healthcare providers.

“The app provides a better overview of the pharmacies’ stocks, which the authorities and patient associations have asked for, in order to minimize the risk of problems with the supply of important medicines. In addition, it is of great help to the individual user to gather all important information about his or her medication in one place and the app even has some features that make it much easier to buy and take medicine”

Jesper Gulev Larsen, Chairman of the Association of Danish Pharmacies.

See full Danish press release and contact details below.


Trifork og Apotekerforeningen lancerer app’en ’apoteket’

Aarhus, den 7. april 2021 – Apotekerforeningen har i samarbejde med Trifork udviklet app’en ’apoteket’, der med lanceringen i dag bidrager til en yderligere digitalisering af sundhedssektoren til gavn for både borgerne og de professionelle sundhedsaktører.

I app’en ’apoteket’ kan man blandt andet forny recepter, se tilskudsstatus og pris, oprette en fast bestilling på medicin og få hjælp til at tage medicinen rigtigt. Det er desuden muligt at se, om ens foretrukne apotek har den medicin, man skal bruge, på lager, og hvis ikke, viser app’en vej til andre apoteker i nærheden, der har medicinen på hylden. Det kan lade sig gøre, fordi app’en er koblet op på relevante systemer fra det Fælles Medicinkort (FMK) til apotekernes lagersystemer. Endelig kan man bestille og afhente sin medicin fra apoteket ved hjælp af en click&collect-funktion. 

App’en ’apoteket’ er endnu et eksempel på digitalisering i sundhedssektoren, som Trifork har stor erfaring med, og som kan lette hverdagen for den enkelte bruger og samtidig frigøre ressourcer hos de professionelle aktører, der får mere tid til deres kerneydelser, hvad enten det er service, rådgivning eller behandling.

siger Karen Skjerbæk Jørgensen, VP Trifork Digital Health

Langt størstedelen af landets over 500 apoteker er koblet på ”apoteket”, og ifølge Apotekerforeningen er den nye app en styrkelse af patientsikkerheden.

App’en giver bedre overblik over apotekernes lagre, hvilket både myndigheder og patientforeninger har efterlyst for at minimere risikoen for problemer med forsyningen af vigtig medicin. Derudover er det en stor hjælp for den enkelte bruger at få samlet alle vigtige informationer om sin medicin et sted og tilmed med nogle funktioner, der gør det meget lettere at købe og tage sin medicin

siger Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen

Udover apoteket står Trifork også bag andre udbredte sundhedsapps som for eksempel ’MinLæge’, en mobil adgang til egen læge, der i dag har flere end 1 mio. downloads og ’Kontakt Læge’, der er en videreudvikling af ’Min Læge’ men uden behov for brug af NemId. Derudover står Trifork bag Det Danske Vaccinationsregister (DDV) og Fælles Medicinkort (FMK), som er vigtige dele af den danske sundheds-it-infrastruktur.

Design Agency fra Trifork-familien, Duckwise, har designet app’ens funktionaliteter og visuelle udtryk. De har oversat kompleksitet til en brugervenlig app, som forener apotekernes forretningsmål med brugernes behov, og samtidig imødekommer komplekse tekniske og lovmæssige forudsætninger. 

Om Trifork (www.trifork.com)

Trifork er en international NextGen IT-virksomhed, der udvikler innovative softwareløsninger i tæt samarbejde med kunderne. Selskabet har godt 800 ansatte fordelt på 11 kontorer i Europa og USA, som arbejder inden for seks forretningsområder: Digital Health, FinTech, Smart Buildings, Cloud Operations, Cyber Protection og Smart Enterprise. Triforks forskning og udvikling foregår i Trifork Labs, hvor Trifork løbende medinvesterer og udvikler teknologi start-ups. Trifork står bag brandet GOTO, som driver et globalt tech community med over 200.000 følgere og mere end 20 millioner views på YouTube.