Monday, November 16, 2020. The Innovative Medicines Initiative (IMI) launches a 5-year worldwide research project – Gravitate Health – that aims to improve the access and understanding of health information, for safe use of medicines, risk minimization and for an improved quality of life. This unique public-private strategic partnership is co-led by the University of Oslo (public partner coordinator) and Pfizer (industry lead). Read more about Trifork’s role in the consortium below.
IN DANISH BELOW.
Verdensomspændende forskningskonsortium inden for sundheds-IT, hvor Trifork spiller en interessant rolle.
Mandag d. 16. november 2020 lancerede Innovative Medicines Initiative (IMI) et 5-årigt verdensomspændende forskningsprojekt – Gravitate- Health, der har til formål at gøre indlægssedler fra medicinprodukter mere vedkommende ved at korrelere dem med borgerens egen information. Det betyder en mere sikker brug af medicin, reducering af risiko og forbedret livskvalitet for patienter i og på tværs af hele Europa. En standardiseret løsning på tværs af landegrænser.
Trifork er én ud af 40 førende partnere fra civilsamfundet, den akademiske verden og industrien i 15 lande som er gået sammen om at udvikle nye, borgerrettede sundheds-IT-værktøjer, der giver borgerne rettidig adgang til pålidelige, relevante oplysninger om medicin, baseret på viden om, at patienters engagement i deres egen sundhed er afhængig af forståelig, relevant, pålidelig og evidensbaseret information, der opfylder deres egne specifikke behov, sundhedskontekst og læsefærdighedsniveau. Der er to danske partnere involveret i projektet, udover Trifork er det Københavns Universitet.
”Vores mission er at udstyre og styrke patienter med digital sundhedsinformation og værktøjer, der gør dem selvsikre, aktive og modtagelige over for deres egen patientrejse, specifikt at fremme en mere sikker brug af medicin og dermed opnå endnu bedre sundhedsresultater og endnu mere livskvalitet,” siger Anne Moen, koordinator for Gravitate-Health og professor ved Institut for sundhed og samfund, Universitetet i Oslo.
Gravitate-Health projektleder, Dr. Giovanna Ferrari fra Pfizer, siger: “Dette samarbejde mellem den akademiske verden, industrien og interessentforeninger ser lovende ud med stærke og unikke resultater og en spændende mulighed for at levere nye digitale informationsløsninger, der er til stor gavn for patienterne.”
Hvorfor Trifork?
Trifork er inviteret ind i konsortiet, da vi som leverandør af FMK (Fælles Medicinkort) og Medicinkort App’en har en unik mulighed for at kunne afprøve konceptet med en prototype af løsningen i et dansk setup, men også fordi vi også internationalt har en stærk position på HL7 og FHIR. For at kunne realisere prototypen er der desuden sat nogle mål til konsortiet, der sikrer, at prototypen som udgangspunkt ikke nødvendigvis bindes til et dansk setup, men at det vil være muligt at kunne lave en borgerrettet løsning, der i princippet kan virke på tværs af Europa.
Dansk Advisory Board med ledende aktører
For at sikre en forankring af projektet i forhold til et dansk islæt opretter vi et Advisory Board bestående af danske parter. På denne måde kommer prototypen så tæt på danske interesseorganisationer og danske myndigheders ønsker som muligt. Indtil videre er Sundhedsdatastyrelsen og MedCom med i Advisory Boardet, mens der stadig arbejdes på at få flere aktører med.
”Vi er glade for at være blevet inviteret ind i et forskningskonsortium, hvor der fokuseres på standardiserede løsninger på tværs af landegrænser. Det er unikt og banebrydende. Vi har længe haft et ønske om at bruge vores kompetencer og stærke fundament indenfor sundheds-IT også internationalt. Det er dog afgørende for os at have vores tætte samarbejdspartnere med på rejsen og glæder os derfor over, at det lykkes at få samlet disse i et Advisory Board.” siger Karen Skjerbæk Jørgensen, VP Healthcare Trifork.
Hvis du ønsker mere information Gravitate-Health Projektet, så kan du downloade pressemeddelelsen HER:
Latest articles & Updates