Trifork sponsors Danske Hospitalsklovne (Danish Hospital Clowns)

Digital Health, September 1, 2020

Digital Health, September 1, 2020

We are a proud sponsor of Danish Hospital Clowns and the fantastic work they do. They give hospitalized children and their families a hand to hold when life hurts, they enhance the joy and courage of hospitalized children and they make it easier to withstand the course of their illness (in Danish below).


Vi er stolt sponsor af Danske Hospitalsklovne

Igen i år er vi stolt sponsor af Danske Hospitalsklovne og det helt fantastiske arbejde, de laver.

De giver indlagte børn og deres familier en tryg hånd at holde i, når livet på hospitalet gør ondt. De arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå deres sygdomsforløb igennem. 

Gennem århundreder har klovnefiguren været kendt som én, der kunne vende rollerne på hovedet og ændre stemningen i en given situation. Derfor er figuren så effektfuld i arbejdet med børnene.

Danske Hospitalsklovne er ikke frivillige, men professionelt uddannede og lønnede. Det giver tryghed for både barn, forældre og hospitalspersonale. De har deres egen skræddersyede hospitalsklovneuddannelse, som er internationalt anerkendt. På uddannelsen og i efteruddannelsesprogrammet udforsker de hele tiden nye metoder til at støtte og bedre forstå mødet mellem klovnen og barnet. Der er ca. 60 hospitalsklovne i Danmark, der når at besøge omtrent halvdelen af de ca. 75.000 børn, der hvert år bliver indlagt i Danmark. Men de vil være der for alle indlagte børn uanset deres diagnose. Og de er ikke i mål. Som velgørende forening er Danske Hospitalsklovne afhængige af bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde for at kunne besøge børnene og udvide vores indsatsområder. Derfor føler vi, at vores støtte kan hjælpe de Danske Hospitalsklovne til at styrke livsglæden og livsmodet hos endnu flere sygdomsramte børn.

Hvis du kender noget til os hos Trifork, så ved du også, at vi elsker at gøre en forskel. Netop derfor betyder det meget for os at arbejde i krydsfeltet mellem sundhed og it. Der, hvor det vi laver har stor betydning for de mennesker, der skal bruge det. Men når det handler om børn, så trækker det altid lidt ekstra i hjertestrengene. For tænk, hvis man med it kan gøre en lille forskel i et sygt barns liv. Lige nu er vi med i projektet BRYD ISOLATIONEN på det nye Børneriget, som du kan læse meget mere om HER.